Sen scoring sikrede Schalke sjælden sejr
Foto: Getty Images
Champions League

Sen scoring sikrede Schalke sjælden sejr

Med en scoring i kampens 88. minut lykkedes det Schalke at vinde med 1-0 på udebane over Lokomotiv Moskva.

Schalke 04 har i denne sæson været i alvorlige problemer i den tyske Bundesliga, hvor man har tabt fem kampe ud af seks mulige. Som om det ikke er nok, så har de også Champions League at koncentrere sig om i denne sæson.

Her er det en smule pudsigt, at det ikke er blevet til nederlag i de to opgør, man har spillet. Her har der været tale om en 1-1-kamp på hjemmebane mod Porto, og senest blev det til en 1-0-sejr på udebane mod Lokomotiv Moskva onsdag aften.

Dermed er det nu blevet til to sejre i træk på få dage efter en periode uden den store pointhøst.

At det blev til 1-0 for den tyske klub var bestemt ikke et underligt resultat i en kamp, hvor begge hold havde meget svært ved at komme til muligheder. Antallet af uforløste angreb var nærmest uendeligt, og når de endelig fik sendt skud på mål, så blev det sjældent farligt. Dog lykkedes det for den blot 20-årige midtbanespiller McKennie at heade bolden i mål kort før tid.

Lokomotiv Moskva havde dog også selv nogle fine muligheder i første halvleg af kampen, hvor Schalke-målmand Fahrmann måtte diske op med nogle flotte redninger. Kroppen ud i fuld længde, og hvad har vi.

Kampen blev desuden spillet i et forfærdeligt vejr, hvor det regnede fuldstændig vanvittigt i perioder.

Sejren betyder, at Schalke nu kan læne sig tilbage og nyde en placering som nummer ét i deres gruppe. Dog kan Galatasaray overhale dem senere onsdag aften, da de kun er ét point efter dem med en kamp i hånden. Tyrkerne møder Porto på udebane.