Italiensk angriber: To fantastiske år med Conte ved roret
Foto: Antonio Calanni/Polfoto
EM

Italiensk angriber: To fantastiske år med Conte ved roret

Ciro Immobile fortæller, at det har været to fantastiske år med Antonio Conte ved roret.

Gazzetta dello Sport har givet karakter til de aktører, der medvirkede for Azzurri til EM i Frankrig. Den person, der fik den bedste karakter, var Antonio Conte, som fik 9 på en skala fra 1-10. 

Og Sevilla-angriber Ciro Immobile roser da også sin nu ex landstræner. 

- Nu er Conte-æraen slut, og det var to fantastiske og udfordrende år. Conte fik os til at føle, at vi var unikke, og vi kunne lide at være sammen. Vi kunne lide, hvad vi lavede, og det fik vi bevist, siger Immobile til Rai. 

Flere medier skriver i Italien, at Conte forlader det italienske landshold for pengene i Chelsea og det faktum, at klubberne i Serie A ikke var specielt samarbejdsvillige over for landstræneren. Conte, der ifølge mange eksperter i støvlelandet ærgrer sig over, at lansdholdseventyret er slut, fordi han gerne vil bygge videre på det, han har skabt.

Det bliver den tidligere Torino-træner Giampiero Ventura, der overtager tjansen som italiensk landstræner.