Video : Tipsbladet
EM

Skadet FCK-back opgiver EM-drømmen: Jeg er realistisk

Selvom Nicolai Boilesen forventer at være tilbage i kampform før EM-slutrunden i 2020, gør han sig ingen forhåbninger om en plads i Åge Hareides trup.

Skader har besværliggjort store dele af Nicolai Boilesens karriere, og i øjeblikket lider venstrebacken også under en alvorlig skade i korsbåndet.

Han har tidligere været med omkring det danske landshold, og en Nicolai Boilesen i topform kunne være en bobler til landsholdstruppen til næste års EM-slutrunde.

Det er dog ikke noget, som FCK-spilleren selv forventer at være. Til B.T. fortæller han, at han selv ser det som '0,01% sandsynligt', at han bliver kaldt ind af landstræner Åge Hareide.

Også selvom han selv regner med at være tilbage i kampform tids nok til at kunne konkurrere om en plads i truppen.

Læs også:Optakt: FC København - Malmö FF

- At få lov til at repræsentere sit land er stadigvæk det ultimative, man kan opnå, men jeg er også realistisk og må bare se kendsgerningerne i øjnene, lyder den ærlige vurdering fra Nicolai Boilesen.

Boilesen tror, at han får svært ved at spille sig på et landshold, som ikke har tabt i umindelige tider. Derfor er han langt fra at være blandt landstræner Hareides foretrukne til positionen på venstre back, og han tror heller ikke, at han bliver det.

Læs også:Tre Superliga-profiler udtaget til Sveriges ligalandshold

Det har primært været Udineses Jens Stryger Larsen, som har spillet positionen under Åge Hareide, men Nicolai Boilesen afslutter med at slå fast, at han da vil blive positivt overrasket i så fald, Hareide skulle udtage ham alligevel. 

Nicolai Boilesen fik sin landsholdsdebut i 2011 og har siden spillet 17 landskampe med et enkelt mål til følge. 

Læs også:Doping-hammeren falder over Rusland: Udelukkes fra VM

Læs også:Danmark i tredje seedningslag i bedste Nations League-gruppe

Læs også:Åge Hareide stopper måske karrieren