Video : Tipsbladet
Europa League

Frederiksens første Brøndby-hold er klar: Tibbling på kanten

Niels Frederiksen har udtaget sin første startopstilling som Brøndby-træner. Se de 11 startere til Europa League-opgøret mod FC Inter Turku her.

Superligaen begynder først i weekenden, men Brøndby IF tyvstarter sæsonen her til aften. Holdet møder finske FC Inter Turku i Europa League-kvalifikationen i det, der bliver Niels Frederiksens første gældende kamp i spidsen for holdet.

Det vil sige, at de 11 spillere, han har valgt til at starte inde, udgør hans første (betydende) startopstilling som Brøndby-træner. Frederiksens valg er faldet på:

Marvin Schwäbe - Kevin Mensah, Paulus Arajuuri, Hjörtur Hermannsson, Anthony Jung - Dominik Kaiser, Josip Radosevic, Lasse Vigen - Simon Hedlund, Kamil Wilczek, Simon Tibbling

Brøndby er det første danske hold til at træde ind i europæisk fodbold i denne sæson, efter holdet vandt Europa-playoff mod Randers FC før sommerferien. Holdet begynder således allerede i første kvalifikationsrunde.

Her venter de finske pokalvindere, Inter Turku, som gæster Brøndby Stadion klokken 19. Der er returkamp i Finland om en uge.

I næste runde træder så Esbjerg fB ind i kvalifikationen, mens FC Midtjyllands pokal- og sølvvindere får lov at vente til tredje runde. FC Københavns mestre spiller Champions League-kvalifikation.