Bjerregaards Besættelse

Det er den slet ikke. Hvis statuen var blevet opført i 2005, da Michael Laudrup førte de blågule til klubbens seneste danske mesterskab og Bjerregaard derpå havde valgt at slippe tøjlerne, ville den i dag måske stå ubeskadiget og til andægtig anskuelse foran arenaen på Vestegnen. Men nu er situationen en ganske anden. Man ser Brøndby IF krakelere og en presset Bjerregaard efter et møde i amatørbestyrelsen koldt afvise en reporter fra TV2-sporten og true ham med advokat, hvis ikke kammeraet slukkes.

Bjerregaard vil ikke slippe sit livsværk. Den lægeuddannede klubboss er ikke interesseret i penge eller glamour, han har ikke som andre kolleger på det her niveau aktieoptioner og store drømme om et jetset-liv ved siden af fodbolden. På et tidspunkt måtte hans nærmeste medarbejdere endda sige til ham, at han skulle have noget mere i løn. Det fik han så. Til gengæld slap han aldrig førergrebet om magten, og i dag er det blev en besættelse for ham at holde fast i sin klub. Helt fast. Fordi han ikke tør og kan andet.

Hellere 1. division end fjendtlig overtagelse

Bjerregaard er født og opvokset i et ydmygt, men fremadstræbende og disciplineret arbejdermiljø i Randers, og det har præget ham for livet. Da han var 16 år, flyttede familien til hovedstaden, og alt var ikke lige let for den generte jysktalende teenager, men han ville frem i verden og bestod lægeeksamen et år under den normerede tid.

På et tidspunkt havde han den største praksis på Sjælland, men fodbolden talte til hjertet i den tidligere midterforsvarer, der som 26-årig i november 1972 blev formand i Brøndbyernes IF, som dengang befandt sig i Danmarksserien.Bjerregaard, der i øvrigt er ved at komme sig ovenpå en operation efter sin leukæmi-kræft, er en ægte, »gammeldags« fodboldmand, og det er lige før man ser både kridtmaskinen, boldpumpen og cigarkassen med billetterne foran sig.

Et billede fra fortidens serieklubber, men altså også omhandlende en person, der har taget hele turen og havde formatet til at introducere sin klub som den første med helprofessionelle spillere i Danmark i december 1985 og som såkaldt lokomotiv trække toppen af dansk klubfodbold frem mod bedre tider økonomisk, organisatorisk og sportsligt. Men tiderne har ændret sig og kræver nye idealer og nye ledelsesformer. Måske endda helt nye ledertyper, mener en kilde med Brøndby-indsigt fra allernærmeste hold - uden at det dog er formandens alder, 64 år, som diskvalificerer ham: