Bjerregaards Besættelse

»Dengang var det jo krise, hvis vi tabte to kampe i træk. Det skete sjældent, for det var gyldne, år, men jeg husker et tilfælde, hvor Per Bjerregaard stiller nede i omklædningsrummet, og træner Ebbe Skovdahl overlader ham ordet. Stille og roligt, men så ingen kunne misforstå det, talte han om det særlige at bære den gule trøje og om vi spilleres ansvar og forpligtelser. Til sidst udlovede han en bonus, hvis vi eksempelvis kunne hente 10 point i de næste fire kampe. Det var virkelig noget, der fik os til at give den skalle,« husker eks-angriberen Peter Møller, der også bemærker en anden strategi - og ændring:

»Bjerregaard har udadtil altid været den ydmyge og underspillet sin rolle og Brøndbys ambitioner, men den model dur ikke mere. Da Brøndby var førende lå pressen for hans fødder, og han var nærmest i stand til at kontrollere den. I dag tror han, at han kan forsvare sig ved at gemme sig.« Andre taler om del-og-hersk-metoden. I sin bog fra 2009, »Formanden,« citererer Jens Jam Rasmussen den tidligere leder i klubben, nu journalist Henrik Madsen for følgende:

»Per blev mere og mere bevidst om, i hvor høj grad han kunne styre de mennesker, der sad omkring ham. Han var i nogle sammenhænge ubønhørligt hård over for de mennesker, der ikke løste de opgaver, de var blevet pålagt på udvalgsmøderne. Per brugte det til at få vedkommende sat på plads i forhold til en konkret opgave, men han brugte det også til at sende et meget stærkt signal til de andre omkring bordet om, at det var sjov, men ikke for sjov, at vi var her. Og folk tog de udvalgsmøder mere alvorligt end at gå på arbejde; de blev nogle, som man både glædede sig til og frygtede, fordi han var hård i et omfang, som jeg har set sjældent,« sagde Madsen. Og der er mere uddybning at finde i »Formanden: