Video : Tipsbladet
Generelle

Klublegende afviser jobtilbud: Jeg vil ikke være sportsdirektør i Barça

Barcelona havde udset sig klublegenden Carles Puyol som klubbens sportsdirektør. Det blev dog til et nej fra den tidligere forsvarsgeneral.

Barcelona-legenden Carles Puyol har nu bekræftet, at den katalanske storklub havde tilbudt ham et som sportsdirektør.

Puyol har i samme forbindelse bekræftet, at han har afvist jobtilbuddet.

Har gang i andre ting
Barcelona har været uden sportsdirektør siden i sommer, hvor Pep Segura forlod stillingen. 

På Twitter har Puyol forklaret, hvorfor han har afvist tilbuddet.

- God aften allesammen. I de seneste uger har der været diverse nyhedshistorier om min mulige rolle som sportsdirektør i Barcelona. Derfor føler jeg mig nu forpligtet til at kommunikere ud til hele Barça-familien, at jeg efter grundig overvejelse har besluttet at takke nej til klubbens tilbud. Det har ikke været en nem beslutning, da jeg altid har sagt, at jeg har et ønske om at vende tilbage til det, som jeg regner for at være mit hjem.

- Jeg er dog for tiden involveret i flere personlige projekter, hvilket vil forhindre mig i at dedikere mig fuldstændigt, hvilket denne stilling kræver. Jeg ønsker at takke klubben for den tillid, som den har vist mig ved at tilbyde mig denne stilling, der indebærer så stort et ansvar. Længe leve Barça!

.