Video : Tipsbladet
Generelle

Lasse Vibe blev matchvinder for Brentford

Efter 75 minutter markerede danske Lasse Vibe sig i det engelske, da angriberen scorede til 0-1.

Tidligere har Brentfords manager udtrykt sin glæde over at have en spiller som Lasse Vibe.

Den holdning har han formentlig stadig efter lørdagens kamp mod Reading. Her formåede danskeren nemlig at komme på måltavlen efter 75 minutters spil og blev dermed kampens eneste målscorer.

Matchvinderen kan nu juble over at have scoret fem mål i sine seneste fem kampe for Brentford i Championship. Spoler man tiden blot en måned tilbage, vil man notere sig, at Lasse Vibe blev matchvinder i opgøret mod Aston Villa, da han scorede til 2-1 efter 52 minutter.

Lasse Vibe må derfor siges at være en mand, der formår at vise sig afgørende på gode tidspunkter.

Andreas Bjelland spillede samtlige minutter for Brentford, mens Emiliano Marcondes så kampen fra bænken. Henrik Dalsgaard var ikke med i kamptruppen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.