Video : Tipsbladet
Generelle

Nicklas Bendtner starter mod Hillerød - Dame N'Doye gør comeback

Nicklas Bendtner får sin første startplads i onsdagens pokalkamp mod Hillerød. Dame N'Doye gør comeback i samme kamp.

Nicklas Bendtner forsøger at overbevise Ståle Solbakken og resten af trænerteamet om, at han skal tilbydes end længere aftale end til nytår, og onsdag skal den tidligere danske landsholdsspiller til en vigtig eksamen. 

Her møder FC København 2. divisionsklubben Hillerød Fodbold i pokalturneringen, og det bliver med Nicklas Bendtner i startopstillingen for første gang, siden han skrev kontrakt med de danske mestre 2. september.

Læs også:Svensk profil overvejer skifte: Brøndby og FCK vil nok ikke have mig

- Han har trænet fint og haft nogle indhop i Hobro og mod FC Midtjylland, så nu har vi valgt at spille med ham fra start, så han kan få flere kampminutter i benene, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

FC København kan desuden melde om godt nyt forud for Hillerød-kampen. Dame N'Doye er klar til at gøre comeback efter halvanden måneds skadespause. Angriberen ventes at få minutter i benene i pokalkampen. 

Læs også:FCK-anfører: Der er dialog om forlængelse og jeg føler mig vigtig

- Han har trænet mere og mere med på det seneste og gør gode fremskridt. Hvis der ikke kommer en reaktion efter træningen i dag, og han føler sig klar til det, så er planen, at han skal ind og spille en halv times tid i Hillerød, siger Ståle Solbakken.

Opgøret mellem Hillerød Fodbold og FC København fløjtes i gang onsdag klokken 16.30. 

Læs også:FCK-lodtrækning sendte Hillerød på den anden ende: Vildeste 24 timer

Læs også:Historisk ændring: FCK skifter navn

Læs også:Stor jubel i Hillerød: Selv min svigermor kender Nicklas Bendtner