Video : Tipsbladet
Generelle

Youth League-lodtrækning: FCM skal til Irland

FC Midtjyllands U19-mandskab skal op mod Bohemians FC i deres første kamp i dette års Youth League.

FC Midtjylland nåede sidste sæson til ottendelsfinalen i Youth League, inden Benfica gjorde en ende på eventyret.

Nu træder Ulvene ind i turneringen igen, og de starter mod irske Bohemians FC. Det er første gang, at det irske mandskab deltager i turneringen. 

Det var ellers muligt for de midtjyske spillere at trække mastodonter som Chelsea og Anderlecht i deres første kamp. Chelsea har de seneste tre år deltaget i tre finaler og vundet to af dem. 

Hvis FCM går videre fra runden, skal de møde vinderen af opgøret mellem FC Basel 1893 og Hamilton Academical FC fra henholdsvis Schweiz og Skotland.

FC Midtjylland starter på hjemmebane den 3. oktober, mens returopgøret spilles i Dublin den 24. okotober. Anden runde spilles den 7. og 28. november.