Hits fra 2015: Farvel til samba i Superligaen

 

Men selv om succeserne i starten var få, begyndte brasilianerne snart at vælte til Danmark.

 

Mange af dem endte i Nordjylland. Otte brasilianske spillere - godt en fjerdedel af alle der har været - har spillet Superliga-fodbold for AaB, og det er rekord. En del af årsagen er den tidligere træner Erik Hamrén. Som Örgryte-træner havde han i sin tid været med til at købe Afonso Alves, der senere blev topscorer i Æredivisionen og spillede Premier League-fodbold for Middlesbrough, og AaB etablerede et samarbejde med Alves' tidligere klub Atlético Mineiro, hvorfra en del af de nordjyske brasilianere kom. Første træk var, at AaB skulle have et par spillere med på træningslejr i Portugal i vinteren 2004.

 

" Vi ved ikke en gang, om de sparker med venstre eller højre ben eller hvor høje de er eller hvor brede eller noget. Så for os er det som at købe en lykkepose - eller snarere at hente en lykkepose, for vi betaler ikke noget - men vi ved ikke, hvad der er i den," udtalte sportschef Lynge Jakobsen til den nordjyske radiostation ANR.

 

Det endte i øvrigt med, at kun én af spillerne dukkede op. Det var den 19-årige Thiago Junio, der fik kontrakt og dermed blev den første spiller i AaB's brasilianske satsning.

" Vi havde åbnet det nordiske marked. AaB var de første til at købe norske og svenske spillere, og så forsøgte vi at få lidt mere sambabold ind i det. Vi undersøgte, om vi kunne være heldige at finde nogle tryllekunstnere," fortæller Lynge Jakobsen i dag om dengang, da fokus blev rettet mod Brasilien.

 

" Vi troede, det var et sted at gå hen, for vi kunne se, at andre steder i Europa havde man succes med brasilianere. Men det var formentlig også klubber, der havde råd til at tage dem på et andet niveau end os. Vi skulle finde nogen, der ikke var noget i Brasilien, men som alligevel var talentfulde. Ellers havde vi ikke råd til dem. Etablerede brasilianske spillere er pissedyre."

 

" Vi ramte vel 50 procent eller deromkring. Og der er også en årsag til, at man stoppede med det, og at man ikke ser så mange længere.

Det er et svært marked, og man er ikke sikker på, at man får spillere, der er dygtige nok. Det er svært at få dem scoutet godt nok, og der må man lidt læne sig op ad agenter og andre, der bevæger sig i området," siger den tidligere AaB-boss.

 

Spillere som Túlio de Melo og Caca blev fine aktiver, og Kayke var i klubben i tre sæsoner, men som det har været tilfældet med mange af deres landsmænd i andre klubber, blev flere af AaB's brasilianere kasseret efter en halv eller en hel sæson.

 

" Det var strategien: Lad os give dem et halvt år og se, hvordan det ser ud. Nogle blev, og andre røg tilbage. Vi kunne ikke have det store scoutingapparat i Brasilien, og ofte havde vi en spiller på besøg i 14 dage, hvor vi kunne se, at der var noget i ham. Derfor fik de nogle gange kontrakt på et halvt eller et helt år. Det er ikke nogen bekostelig affære."

 

" Det er utroligt svært at komme til Danmark fra Brasilien i januar måned. Jeg havde en af dem med til håndbold eller ishockey, og da vi var på vej til Gigantium, begyndte det at sne. Han rejste sig og mærkede det med hænderne, for det var første gang, han så sne. Så nogle gange kan man ikke vurdere en spiller på 14 dage, og så giver man ham en længere mulighed, fordi der er noget i ham. Og så viser det sig nogle gange, at det var der måske ikke alligevel," siger Lynge Jakobsen, der ikke fortryder den brasilianske satsning midt i nullerne.

 

" Generelt var det nogle flinke drenge. Vi havde ikke problemer med nogle af dem. Og så var de lærevillige. Eksempelvis lærte Túlio brugbart dansk på tre måneder, og han blev også tilknyttet en dansk familie. Ved flere af dem tænkte man, at hold da op, det er gået stærkt. Det var på grund af deres vilje til at integrere sig, for de så det som deres chance for at blive her. En lille halvdel var absolut brugbare, og det synes jeg egentlig var okay," siger Lynge Jakobsen.

 

Den tidligere sportschef nævner Túlio de Melo, som en spiller, man måske burde have satset mere på, men han blev fravalgt af økonomiske årsager. Senere fik han en fin karriere i fransk fodbold. Men der var andre spillere, der blev væsentligt større succeser i Danmark end AaB's.

 

" Jeg kan lige så tydeligt huske den dag. Jeg sad ude i klubben i januar måned. Så kom en lille dreng fra Brasilien med sin bøjle og et stort smil, og så havde han lånt en blå klubjakke, som nærmest sad som en kjole på ham.

 

Han grinede og var glad, og det var han fra dag ét." De fleste brasilianere, der endte med at spille mange Superliga-kampe, var allerede blevet vænnet til europæisk fodbold i andre lande. FC København har trods flere markante navne aldrig hentet en spiller i Brasilien - Claudemir blev købt i Holland, Álvaro Santos, Ailton og Cesar Santin i Sverige. Også AaB's Caca havde prøvet at leve i Europa ved at spille for Duisburg.

 

Men der er en undtagelse, og det er ham, som den tidligere Holbæk-træner og nuværende sportschef i Brønshøjs  ungdomsafdeling Jesper Hansen omtaler i det indledende citat. I 2005 tilbød en sponsor i Holbæk B&I at hjælpe klubben ved at betale for at få en sydamerikansk spiller til Sjælland, og derfor kom den 20-årige angriber Gilberto Macena til prøvetræning.

 

" Han havde nogle unikke kompetencer - hans hurtighed og én-mod-én var outstanding. Når vi spillede possessionspil, var han en flue i en flaske. Men vi vurderede, at vi absolut havde en mulighed for at få det til at fungere, for han udviklede sig allerede på de 14 dage, han var til prøvetræning. Han var enormt lærerig. Vi endte med at sige ja, og det gjorde Gilberto også," fortæller Jesper Hansen.

 

Det fortrød ingen. Gilberto lavede bunker af mål i 2. division, og han fandt sig rigtigt godt til rette i Danmark.

 

" Rimelig hurtigt fik vi ham på sprogskole hver dag. Han gik til danskundervisning om formiddagen, inden vi trænede om aftenen. Han havde en fantastisk indlæringsevne, for vi startede med ham i februar, og da vi gik på sommerferie, stod han og blev interviewet på dansk. Lidt gebrokkent, men man kunne forstå ham."

 

" Vi havde haft Clement Kawafwa fra Malawi et års tid. Han kom ind i en værtsfamilie og boede hos et ægtepar, hvis søn også spillede i Holbæk. Vi spurgte, om de ville have Gilberto i cirka tre måneder, indtil vi fik etableret ham. Det ville de gerne, og på den fik han måde al mulig opbakning på hjemmefronten. Han blev vækket om morgenen, han fik sine havregryn, inden han kørte i skole, og han fik den daglige hverdag, uden han skulle sidde alene på sit værelse," siger Jesper Hansen om en brasilianer, der lykkedes.

 

For efter halvandet år og 25 mål i den tredjebedste række blev Gilberto solgt videre til AC Horsens, og det viste sig, at han også kunne lave mål i Superligaen. På fem sæsoner blev det til 52, hvilket kun fire udlændinge har gjort bedre.

 

" Det er en succeshistorie. Det betyder meget hvilken type, man får ind, og hvor villig spilleren er til at være en del af det. Fra dag ét gik Gilberto ind og viste, at han ville være en del af holdet og få en mulighed for at komme videre i fodbold-Danmark," siger Jesper Hansen.

 

Gilberto Macena rejste endnu længere ud i verden i 2012, da han forlod Horsens for i stedet at spille for kinesiske Shandong Luneng. Den i dag 30-årige angriber er i løbet af det seneste halve år blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til Danmark, men i januar skrev han i stedet under på en aftale med thailandske Buriram United. Det blev altså ikke stjernen fra Holbæk og Horsens, der skulle sørge for fortsat brasiliansk blod i Superligaen.

 

Og måske gør det ikke noget. Lynge Jakobsen forstår i hvert fald godt, at man i dag prioriterer anderledes.

 

" Klubberne finder ud af, at det ikke er så let at finde dygtige spillere, der kan begå sig i Superligaen, i fodboldens moderland. Eller også bliver de for dyre. Når der ikke er nogen, er det fordi, klubberne ikke vurderer, det er et tema i øjeblikket. I stedet satser man meget på unge, danske spillere, og for dansk fodbold er det bedre," mener Lynge Jakobsen.

Det brasilianske indtryk på Superligaen gennem de seneste 16 ½ år har været broget.

 

Der går mere end én Wellington eller Leandro per Santin eller Gilberto. Rigtigt mange spillere har været lottokuponer uden gevinst, og der er ikke blevet hentet en spiller i Brasilien, siden FC Nordsjælland for to år siden forsøgte sig med angriberen Ricardo Bueno.

 

Han scorede 0 mål i sine 10 kampe. 

SE OVERSIGTEN OVER DE 33 BRASILIANERE I SUPERLIGEN - PÅ SIDSTE SIDE