Video : Tipsbladet
Landshold

Åge Hareide forbigået: Norge forlænger med svensk landstræner

Åge Hareide overtager ikke jobbet som landstræner for Norge, når han stopper som dansk landstræner til sommer. Nationen er lykkedes med at forlænge med siddende landstræner Lars Lagerbäck.

Den danske landstræner Åge Hareide tager Danmark til EM som sin sidste aktion for Danmark, og når EM så er forbi, er det Kasper Hjulmand, der skal stå for at træne det danske hold.

Der har allerede været sagt og skrevet meget om bruddet mellem parterne, og Hareide har da også selv ved flere lejligheder udtalt sig om stoppet. Dels ville han gerne have haft et par år mere, dels var han utilfreds med timingen i DBU's udmelding, dels mener han, at DBU ikke ved, hvad de vil.

Samtidig har Åge Hareide også meldt sin kandidatur til det norske landstrænersæde, hvis Norge har kunnet bruge ham. Det har landet dog ikke i første omgang, for planen har hele tiden været at forlænge med den siddende landstræner Lars Lagerbäck, og den plan er man nu lykkedes med.

Læs også:Hareide er kun andetvalg i Norge: Lagerbäck har sort bælte i træne landshold

På sin hjemmeside fremgår det, at Lagerbäck og Per Joar Hansen, landstrænerens assistent, har forlænget deres aftaler frem til og med VM-kvalifikationen, og skulle Norge komme med til slutrunden i 2022, tager teamet også den slutrunde med.

- Med en positiv arbejdsgiver, støtteapperat og spillertrup var det vanskeligt at sige nej. Jeg trives godt i jobbet som norsk landstræner, og fodboldmæssigt er det en spændende og lovende gruppe, som har store muligheder for at fortsætte udviklingen. Målet er at kvalificere os til EM-slutrunden, og derefter vil vi til VM, siger Lars Lagerbäck om forlængelsen.

Det norske fodboldforbund har hele tiden slået fast, at Lagerbäck var førstevalget for dem, men grundet Åge Hareides kommende stop som dansk landstræner, har han hele tiden rumsteret i bagholdet. Og præsidenten for det norske fodboldforbund, Terje Svendsen, er da også blevet spurgt til Hareide ved en del lejligheder.

Læs også:Norsk fodboldforbund afviser at være i kontakt med Åge Hareide

Partern har hele tiden sagt, at de gerne ville gøre dialogen om en ny aftale færdig inden årsskiftet, og man holdt altså ord.

- Vi har meget klart ønsket, at Lars og Perry skulle fortsætte, og vi er meget glade for, at de bliver. De har lavet et godt grundlag, og nu er det op til os spillere at levere på banen, så vi kan kvalificere os til mesterskaber med Norge, siger landsholdskamp Stefan Johansen.

Lagerbäck er 71 år, og han skal sammen med Norge spille Nations League i foråret om at få en EM-billet.

Læs også:Åge Hareide melder klart ud: Interesseret i landstrænerjob i Norge

Læs også:71-årige Lagerbäck overvejer fremtiden: Min alder er et problem

Læs også:Hareide om norsk landstrænerjob: Alt er aktuelt

Læs også:Hareide bringes i spil som Norges kommende landstræner