Video : Tipsbladet
Landshold

Alves om Messi-anklager: Er ikke enig, men jeg forstår ham

Dani Alves går i rette med Lionel Messi, der er vred over Argentinas færd ved Copa America Men Alves forstår sin tidligere holdkammerats utilfredshed.

Lionel Messi har været sjældent ivrig med at give udtalelser til pressen under det netop overståede Copa America, hvor særligt argentinerens korruptionsanklager har trukket overskrifter.

Efter Brasiliens finalesejr over Peru søndag går en af de nykårede vindere nu i rette med Messi. Den tidligere FC Barcelona-spiller og altså Messi eks-holdkammerat Dani Alves mener ikke, der er noget at komme efter.

- Jeg kan kun sige, at jeg ikke er enig med ham (Messi, red). Vi har arbejdet hårdt for at åbne denne succes, men jeg kan forstå, hvorfor han er utilfreds. Jeg er ikke enig med ham i, at denne Copa America er blevet købt, siger Alves ifølge Marca.

36-årige Alves blev efter Copa America-finalesejren kåret til turneringens bedste spiller. Turneringssejren var hans 40. trofæ i seniorkarrieren.