Video : Tipsbladet
Landshold

Brandvarm Bayern-profil og ny Inter-stjerne skadet i landsholdstjeneste

Først Neymar og nu også Serge Gnabry og Alexis Sanchez. Landskampspausen har været hård ved en række profiler fra store europæiske klubber.

Mon ikke, der sidder en lang række prominente fodboldmanagere og håber på at slippe for skader, når de sender den ene store profil efter den anden afsted på landsholdstjeneste. Ikke desto mindre er det håb ikke blevet hørt for Thomas Tuchel, Antonio Conte og Niko Kovac i denne ombæring.

Læs også:Robert Lewandowski scorede hattrick i polsk sejr

Såldes blev PSG-stjernen Neymar skadet tidligere søndag, da Brasilien spillede 1-1 i en testkamp mod Nigeria, og det samme er tilfældet for den nye Inter-stjerne Alexis Sanchez, der i en testkamp for Chile mod Colombia løb ind i en ankelskade i de døende minutter.

Nu følger en af Europas varmeste offensivspillere så trop. Mange havde nok glædet sig til at se Serge Gnabry i aktion for Tyskland mod Estland søndag aften, men Gnabry har ifølge tyske Bild fået en muskelskade og kommer ikke i spil i den vigtige kamp.

Læs også:Bayern-boss vil ikke afvise køb af lejesvend: Han har gjort det godt

Gnabry måtte dog ellers anses som Tysklands måske stærkeste offensive kort. Han scorede forleden fire mål i Bayern Münchens 7-2-sejr over Tottenham i Champions League. Gnabry var også på pletten med sit 10 landskampsmål i 11 landskampe i 2-2-kampen mod Argentina torsdag.

Læs også:Tyskland smed 2-0-føring i klassiker mod Argentina

Læs også:Wenger raser: Bayern manipulerede sig til Gnabry