• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Ole Hoffskov

Ingen landskampe i et år: Nations League kan få kniven

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

EM bliver flyttet til 2021, og Nations League bliver aflyst. Det er en konkret mulighed, skriver Daily Mirror.

Af Ole Hoffskov

Hvad der skulle have været et stort landsholdsår med EM-slutrunde og Nations League kan ende med det rene ingenting, skriver Daily Mirror.

Tirsdag holder UEFA's 55 medlemslande en videokonference, hvor der skal tages stilling til, hvad der skal ske med blandt andet sommerens EM. Alle forlydender går på, at slutrunden bliver aflyst, og det kan føre flere ting med sig.

Læs også:EM-udskydelse på vej: Dansk landshold aflyser hotelbooking

Ifølge Daily Mirror er det en mulighed, at EM udsættes til sommeren 2021, og det betyder, at den forestående Nations League, som skulle sparkes i gang til september, bliver aflyst. Hvis det bliver tilfældet, kommer landsholdsfodbolden til at ligge stille i et år - den næste landskamp vil således være i marts 2021. 

Danmark skal i Nations League møde England, Belgien og Island, men det er altså tvivlsomt, om de kampe fortsat vil være i kalenderen, når UEFA-mødet er færdigt senere tirsdag.

Læs også:Stormøde i UEFA: Sådan afgøres EM-slutrundens skæbne

Landskampene rykkes for at skabe plads for klubfodbolden, der er blevet udsat i kølvandet på udbruddet af coronavirus. 

Læs også:Endnu en aflysning: Premier League udsætter Hall of Fame-ceremoni

Læs også:Australsk fodboldliga fortsætter for lukkede døre

Læs også:HB Køge kæmper: Vil hente dansk træner hjem fra Ghana