Video : Tipsbladet
Landshold

Mathias Jensen i kovending: Står ved kaos-kommentar om Celta

U21-landsholdets Mathias Jensen står nu ved sine kommentarer om Celta Vigo til BT. Det gør han til TV2 Sport.

Mathias Jensen var en af gårsdagens hovedpersoner i dansk fodbold, men det var ikke på grund af spillet på banen. U21-landsholdets anfører var i et interview med BT citeret for, at tilværelsen i Celta Vigo var kaotisk, og at opholdet ikke var gået, som han havde regnet med. 

Senere på dagen kom Celta Vigo med en officiel meddelelse, der afviste citaterne som værende sande, mens BT og Ritzau, som var i besiddelse af optagelserne, nægtede at have fejlciteret Jensen. Nu udtaler den unge Celta-spiller sig så igen, og han står nu ved sine kommentarer. 

- Jeg vil sige, da det kommer ud, er jeg ikke så overbevist om, at jeg har sagt det. Men jeg finder så ud af, at jeg har sagt det. Det er lidt en misforståelse. Jeg har snakket med klubben, og de er overhovedet ikke gale på mig, og de forstår, at sådan noget godt kan blive misforstået, siger den danske U21-landsholdsanfører til TV2 Sport

Mathias Jensen fortæller desuden, at han skal vænne sig til den øgede opmærksomhed, der er på ham. 

Jensens klub Celta Vigo er øjeblikket at finde under nedrykningsstregen i La Liga.