Video : Tipsbladet
Landshold

Nicolai Jørgensen: Spillede ikke godt - men fik chancer nok til at vinde

Danmarks angriber Nicolai Jørgensen var efter opgøret på hjemmebane mod Irland klar i mælet om, hvordan danskerne havde klaret opgøret, der endte 0-0.

Danmark spillede lørdag aften 0-0 i den første af to altafgørende playoff-kampe om billetter til VM i Rusland. Efter opgøret var det en velreflekteret Nicolai Jørgensen, som gjorde status over kampen.

Det gjorde han i et interview med Kanal 5 umiddelbart efter opgøret.

- Jeg synes ikke, at vi spiller godt. Det er et svært hold at spille imod, og vi kommer til at miste for mange bolde lidt for nemt. Alligevel får vi skabt de chancer, der skal til for at vinde. Vi får så ikke puttet dem ind, og det er selvfølgelig ærgerligt, men 0-0 er ikke det dårligste resultat, som vi kunne have fået, siger Nicolai Jørgensen, der mener, at danskerne nu må lære at deres fejl og tage det gode med til Irland på tirsdag.

Dertil peger han også på, at man i kampe som disse to mod Irland skal være påpasselig med at komme for langt frem, når man spiller på hjemmebane, når udebanemål er så vitale.

- Man skal også huske på, at der er to kampe. Så at tabe hovedet og skyde frem med alle mand, det ville ikke være det kloge at gøre. Jeg synes, at vi har chancerne til at vinde kampen, men det får vi ikke gjort, så nu skal vi have et resultat i Irland - og det er jeg også sikker på, at vi godt kan. 

Endelig mener Nicolai Jørgensen, at han ikke regner med, at Irland kommer til at spille anderledes på hjemmebane.

Dén kamp er på tirsdag, og den spilles klokken 20.45.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.