Video : Tipsbladet
Landshold

Schweiz-træner Petkovic: Alle hold har svagheder

Schweiz' landstræner Vladimir Petkovic føler sig overbevist om, at de kan finde Danmarks svagheder tirsdag aften.

Der er en klar forventning fra både medier, danskerne og landsholdet selv om, at Danmark skal med til EM i 2020, som blandt andet bliver afviklet i Danmark. Rejsen hen i mod EM starter tirsdag aften, hvor landsholdet tager hul på EM-kvalifikationen. 

Det gør de i mod Schweiz, der er placeret to pladser over Danmark på verdensranglisten. Schweiz har stor respekt for den danske modstand tirsdag aften, men landstræner Vladimir Petkovic er overbevist om, at han kan finde svaghederne. 

- Alle hold har svagheder, og vi vil forsøge at udnytte Danmarks svagheder. Men vi skal fokusere på vores egne styrker, for det er det, der skal vinde kampen for os, siger Petkovic ifølge ritzau

Schwiez spillede deres første kamp i kvalifikationen i lørdags, og derfor er der spekuleret om træthed i truppen. Petkovic udtaler, at den første rigtige træning efter kampen venter, og at han derefter vil vurdere tilstanden i truppen.