Video : Tipsbladet
Landshold

Tysk landsholdsboss efter nedrykning: Nu starter vi forfra

Det tyske landshold skal genrejses efter et dårligt år, der har budt på lutter nedture for de ellers sejrsvante tyskere

Det har været et helt igennem forfærdeligt år for det tyske landshold, og det kulminerede fredag aften. Her betød Holland overraskende sejr over Frankrig, at de tidligere så suveræne tyskere rykker ned fra det øverste lag i Nations League.

Kombineret med en skuffende VM-slutrunde, hvor man som forsvarende verdensmestre ikke engang formåede at klare den videre fra gruppespillet, er det i den grad en tysk landshold i knæ, der mandag skal møde netop Holland i den sidste kamp ved Nations League.

Men selvom holdet vil yde sit bedste, således at man slipper ud af turneringen med æren i behold, begynder man så småt allerede at kigge videre. Det fortæller landsholdets manager Oliver Bierhoff ifølge til magasinet Kicker ifølge Ritzau.

- Måske skal man først ramme bunden, før det rigtigt begynder at gå fremad. Vi starter fra nul igen. Nedrykningen gør os måske mere bevidst om, at vi skal gribe næste års kvalifikationsturnering til EM i 2020 an på en ordentlig måde.

Ved næste omgang Nations League skal Tyskland ned og spille i det næstbedste lag. Et lag, som Danmark med sejren over Wales i fredags sikrede sig oprykning fra. Danmark er dermed sikre på at undgå Tyskland, når det går løs mod Europas allerbedst nationer fra 2020.