Cavani på pletten i PSG-storsejr: Lægger yderligere afstand til Monaco
Foto: Getty Images
Ligue 1

Cavani på pletten i PSG-storsejr: Lægger yderligere afstand til Monaco

Cavani blev dobbelt målscorer, da PSG lørdag satte Nantes til vægs i den franske Ligue 1.

Neymar og PSG hentede lørdag en sejr på 4-1 over Nantes, men det var dog uden den brasilianske verdensstjerne i hovedrollen denne gang. Derimod var angrebsmakkeren Edinson Cavani mere i centrum i forbindelse med hovedstadsklubbens storsejr.

Han lavede nemlig målene til både 1-0 og 4-1 i opgøret, hvor begge var klare angribermål, hvor det handlede om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. De øvrige mål fra PSG kom fra Angel di Maria og Javier Pastore. Her var Di Marias nok mest bemærkelsesværdig, da noget, der lignede et indlæg, endte med at gå direkte ind ved bagerste stolpe.

Nantes scoring kom fra Nakoulma, som var til 1-2 i opgøret, og dermed en ringe trøst for resten af opgøret. 

Sejren til PSG betyder, at de nu er seks point foran rivalerne fra Monaco på andenpladsen. Klubben fra fyrstedømmet spillede fredag 1-1 mod Amiens, og dermed tabte de to point i topkampen i det franske.

I næste runde af den franske liga kan PSG tage et nyt stort skridt mod endnu et mesterskab. Her møder de nemlig Monaco på udebane, og her kan en sejr til PSG sende dem et stort skridt tættere på guldet, selvom vi stadig kun skriver november der.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.