Video : Tipsbladet
Ligue 1

Kylian Mbappé får kæmpe bøde

Kylian Mbappé har fået en bøde på 180.000€ af PSG for at komme for sent til taktisk oplæg.

Den franske superstjerne har fået en bøde for at komme for sent til et holdmøde, melder L’Equipe og Marca.

Forsinkelsen til mødet, som var et taktisk oplæg til det kommende derby mod Marseille søndag, kommer til at koste Kylian Mbappé 180.000€. Han har accepteret bøden, og sagen bør derfor være lukket.

Nyheden kommer i kølvandet på, at rygter omkring franskmandens fremtid er begyndt at florere, som følge af kommentarer af Zinedine Zidane i forbindelse med hans ansættelse i Real Madrid.

Den unge superstjerne har i indeværende sæson scoret 24 mål i 21 kampe i Ligue 1, hvilket gør ham til topscorer.

Sammen med sine holdkammerater møder de Marseille på hjemmebane i Le Classique opgøret.

Kampen spilles søndag aften med kampstart kl. 21.