Video : Tipsbladet
Ligue 1

Patrick Vieira om Riza Durmisi: Det er en god nyhed

Nice-træner Patrick Vieira jubler over tilgangen af Riza Durmisi.

Lige nu er der én dansker i Ligue 1-klubben Nice. Snart er der to.

Når kalenderen skifter til 2020, får Kasper Dolberg selskab af Riza Durmisi, som franskmændene har lejet i Lazio, hvor det slet ikke er blevet til spilletid for den danske venstreback i indeværende sæson.

Læs også:Avis: Her er Riza Durmisis købsoption

Spilletid skulle der være god mulighed for at få i Nice, hvor cheftræner Patrick Vieira hilser danskeren velkommen.

- Det er en meget god nyhed for klubben. Vi får et par uger til at bringe ham i form, siger Vieira ifølge franske medier om Riza Durmisi. 

Læs også:Overraskende skifte: Riza Durmisi rykker til Frankrig

Ifølge BT har Nice sikret sig en købsoption på 45 millioner kroner på Riza Durmisi. Det er altså det beløb, klubben skal smide på bordet hos Lazio, hvis Vieira og co. vil beholde den tidligere Brøndby-spiller længere end til sommer. 

Nice, der indtager 13. pladsen i Ligue 1, vandt lørdag en storsejr på 4-1 over Metz i ligaen. Kasper Dolberg kom ikke på måltavlen i opgøret, men med fem scoringer er danskeren den næstmest scorende i klubben.

Læs også:Avis: Så meget tjener danskerne i Serie A

Læs også:Durmisi klar på Brøndby-retur: Når jeg er færdig med mit udenlandseventyr

Læs også:Dolberg og Nice storsejrede mod bundhold