Video : Tipsbladet
Ligue 1

Overraskende skifte: Riza Durmisi rykker til Frankrig

Den tidligere danske landsholdsspiller Riza Durmisi skifter til fransk fodbold på en lejeaftale.

Tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi har ikke fået meget spilletid i år hos SS Lazio, og det tager han nu konsekvensen af.

Læs også:Real Betis holder på vigtig midtbanemand

Danskeren bliver fra januar udlejet til franske OGC Nice, hvor han bliver holdkammerat med danske Kasper Dolberg.

Det skriver Nice på sin hjemmeside.

Læs også:Brøndby-træner misser derby: Selvfølgelig er jeg frustreret og irriteret

Durmisi, 25 år, har slet ikke spillet i indeværende sæson, og derfor kan man godt forstå, at han har haft behov for at prøve noget andet. Og nu får den tidligere Real Betis- og Brøndby-spiller så chancen i et halvt år hos satsende OGC Nice, der i somer købte Kasper Dolberg for 152 millioner kroner. Klubben har sikret sig en købsoption på den danske venstre back.

Riza Durmisi back har gode muligheder for at komme på holdet i Nice - klubben har store problemer med at forsvare, og onsdag lukkede holdet fire mål ind, da man tabte 1-4 mod Saint-Etienne. Dolberg scorede målet for franskmændene.

Med skiftet kan danskeren få den nødvendige spilletid, og så kan det også være, at han spiller sig i betragtning til en landsholdsudtagelse igen.

Læs også:Lerager og Genoa fik point i bundkamp

Læs også:Riza Durmisi: Fenerbahce er mest interessant for mig

Læs også:Serie A er på mode hos landsholdsspillerne: Kvaliteten er blevet bedre