Bekræftet: Bjærget lig er Emiliano Sala
Foto: Getty Images
Premier League

Bekræftet: Bjærget lig er Emiliano Sala

Torsdag blev et lig bjærget fra resterne af det nedstyrtede fly, og nu er det bekræftet, at der er tale om Emiliano Sala.

Et lig blev fundet torsdag ved det flystyrt, som var blevet lokaliseret i Den Engelske Kanal. Det er nu blevet undersøgt, og politiet i Dorset kan nu formelt meddele, at argentinske Emiliano Sala er den omkomne.

Den 28-årige fodboldspillers fly forsvandt den 21. januar, da argentineren var på vej fra Frankrig til England, hvor han havde skrevet under på en aftale med Premier League-klubben Cardiff.

Foruden Emiliano Sala var piloten David Ibbotson ombord på det nedstyrtede fly.