Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-profil: Vi skal være mere kliniske

Chelsea skal svare tilbage fra uafgjort mod Everton med maksimal pointhøst i de kommende to kampe.

I weekenden kunne Chelsea have spillet sig to point tættere på Manchester United, hvis de havde vundet over Everton, men i stedet måtte de tage til takke med det ene point, da ingen af holdene formåede at score.

Derfor skal der nu to sejre på bordet, når Brighton og Stoke venter i morgen og på lørdag.

- Vi havde brug for de tre point mod Everton, så vi skal holde den kørende. Vi var uheldige. Præstationen var ikke dårlig; vi skal bare være mere kliniske.

- Vi var uheldige ikke at vinde, da vi kontrollerede hele kampen og havde mange chancer. Vi tog et point, og det er, hvad det er – meget skuffende.

- Målet kan kun være seks point de næste to kampe. Det er ikke nemt, men det er vores mål, og det går vi efter. Vi vil have seks point, siger Alonso til Sky Sports.

Chelsea ligger i øjeblikket på tredjepladsen i ligaen med tre point op til Manchester United og fire point ned til Liverpool.

Chelsea skal den 3. januar møde Arsenal.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.