Video : Tipsbladet
Premier League

Christensen: Jeg skal være forsigtig

Andreas Christensen skal spille varsomt, når han er sidste mand for Chelsea. Derfor spiller han ikke med høj risiko.

Efter at være kommet tilbage til Chelsea fra sit lejeophold i Mönchengladbach har Andreas Christensen taget alt og alle med storm og fungerer nu som fast mand i det centrale forsvar.

Christensen har været en sikker sidste skanse og sørget for at undgå unødigt mange farlige situationer. Derfor har han nu en afleveringsrate på 93,8 procent i Premier League og hele 95,9 procent i Champions League.

- Jeg fokuserer ikke så meget på statistik. Jeg fokuserer bare på, hvad der er bedst for mit hold i bestemte situationer. Nogle gange kan det se nemt ud med en simpel pasning, men jeg vil gerne spille bolden fremad.

- Det er vigtigt at bruge bolden godt. Jeg er også sidste mand, så jeg skal ikke være latterlig modig. Jeg skal være forsigtig. Nogle gange hjælper det holdet med en god rytme at holde det simpelt og bare spille bolden, siger Andreas Christensen til holdets hjemmeside.

Andreas Christensen og resten af Chelsea møder i morgen Brighton.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.