Video : Tipsbladet
Premier League

Dansk U21-landsholdsmålmand skal udlejes

Daniel Iversen skal tilbringe den kommende sæson på lejeophold i Rotherham.

Han var Danmarks måske sikreste kort i startopstillingen til det overståede U21-EM. Målmand Daniel Iversen skal nu forsøge at blive en lige så central del af Rotherhams hold.

Således meddeler Leicester, at Daniel Iversen i den kommende sæson skal udlejes til Rotherham, der spiller i League One.

Rotherham er nedrykket fra the Championship i den forgangne sæson, og Iversen skal altså hjælpe til at sikre en hurtig retur.

Sidste år var Daniel Iversen udlejet til Oldham i League Two, så det er altså et skridt op for den danske målmand.

Daniel Iversen kommer oprindeligt fra Esbjerg fB, men skiftede til Leicester i januar 2016. Han mangler dog stadig at få A-debut for Premier League-klubben.