Video : Tipsbladet
Premier League

Emery risikerer karantæne efter flaskespark

FA har åbnet en disciplinærsag imod Arsenal-manager Unai Emery, efter han sparkede en flaske efter Brighton-fans i Arsenal 1-1-kamp onsdag.

Arsenal tabte onsdag et mindre skridt i kampen om top 4 i Premier League, da The Gunners måtte nøjes med 1-1 i Brighton.

I slutningen af opgøret sparkede manager Unai Emery i frustration til en flaske, der ramte en af hjemmeholdets tilhængere, hvilket han også indrømmede efter kampen.

Den situation kan nu komme til at koste en tur i skammekrogen for Arsenal-træneren, da det engelske fodboldforbund, FA, har besluttet at kigge nærmere på sagen. Det skriver Sky Sports.

Hændelsen var ikke i dommerens kamprapport ifølge det engelske medie.

Den nu forhenværende Manchester United-manager, Jose Mourinho, blev tildelt en kamp karantæne for en lignende episode i 2016. Dengang blev Mourinho bortvist af dommeren.

Dommen over Emery kan allerede falde senere torsdag.