Video : Tipsbladet
Premier League

Knokler for EM i Danmark: Vi vil skabe en sommer, vi aldrig glemmer

Frank Jensen understreger, at der knokles for at sikre, at Danmark kan afholde både EM og Tour de France i 2021.

Coronakrisen har udskudt EM fra sommeren 2020 til sommeren 2021, og det har sået tvivl om, hvorvidt København kan agere værtsby, som det ellers var planen.

I sommeren 2021 skal de første etaper af cykelløb Tour de France dog også afholdes i Danmark, og selvom EM-kampene i Parken og cykeletaperne ikke falder på de samme dage, er EM-værtsskabet altså blevet usikkert.

Læs også:Dame N'Doye opereret - men FCK er stadig åben for at forlænge

Frank Jensen, overborgmester i København, forsikrer dog om, at der arbejdes på håndtryk for at afholde begge sportsbegivenheder.

- Ja, vi er mange der husker og savner fodbold. Vi knokler i KBH for at sikre, at vores by kan være værtsby for både EM2021 og TdF. Vi vil skabe en sommer, som vi aldrig glemmer i 2021, skriver Frank Jensen på Twitter.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Meldingen kommer, efter at blandt andre landsholdslegenden Preben Elkjær har opfordret til at holde fast i EM i Danmark.

- Der er ingen kampe den dag, hvor Tour de France er i København. Så der må overborgmesteren lige komme ind i kampen. Kom nu i gang Frank! Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi siger ”nej” til én af de ting. Vores hovedstad er en fantastisk by, der har så meget at prale af og så meget at vise udadtil i verden. Så selvfølgelig skal vi have begge dele. Det kan sagtens lade sig gøre, sagde Elkjær mandag til TV3 Sport. 

Den sidste og fjerde EM-kamp i Danmark skal efter planen spilles den 28. juni, mens Tour de France er planlagt til at starte den 2. juli. 

Læs også:Michael Laudrup: Danmark må under ingen omstændigheder opgive EM

Læs også:Tidligere FCK-træner: Jeg vil anbefale andre at tage til Danmark

Læs også:Medie: Premier League håber på genstart i starten af juni