Kostede 225 mio: Bliver først brugt når klubben er sikker på overlevelse
Foto: Getty Images
Premier League

Kostede 225 mio: Bliver først brugt når klubben er sikker på overlevelse

Cenk Tosun kostede 225 millioner kroner at hente for Everton, men klubbens manager er først klar til at bruge ham, når holdet er sikre mod nedrykning.

I januars transfervindue brugte Everton 225 millioner kroner på at hente den tyrkiske angriber Cenk Tosun fra Besiktas, men det er ikke blevet til meget spilletid, og der kommer først til at ske noget igen, når klubben har sikret sig overlevelse.

Det siger klubbens manager Sam Allardyce til Liverpool Echo.

Han arbejder meget med at tilpasse sig tempoet i Premier League, som oftere tilfældet for dem, som kommer i januar. Der er mere, der skal arbejdes med, end der lykkes. Som tiden går - og vi kommer tættere på overlevelse, jo mere kan vi give slip og se, hvad han har, siger Everton-manageren.

Det handler meget om tålmodighed for Allardyce, som han kun kan være så længe holdet henter point.

- Når vi er i sikkerhed og rykker os fremad, så vil vi stadig forsøge at ende så højt som muligt, men vi får også muligheden for at sende ham på banen. Det vigtigste for mig er dog at sikre overlevelse i Premier League, siger Everton-manageren.

For Sam Allardyce er målet 40 point, og de er inden holdets næste kamp på 34, som er nok til en placering som nummer ni i den bedste engelske række. I næste runde skal Everton møde Watford på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.