Video : Tipsbladet
Premier League

Lampard drømmer om Chelsea-job

Derby-manageren er glad for at være, hvor han er, men indrømmer, at han gerne vil tilbage til sin gamle klub en dag.

Frank Lampard er i fuld gang med at sikre oprykning til Premier League med Derby. Men står det til manageren selv, så slår han en dag sine folder på Stamford Bridge, hvor han også havde 13 gode år som spiller.

- Jeg er ikke en dagdrømmer. Jeg er en dag-til-dag-mand, og jeg vil gerne skabe succes her. Det er det eneste, jeg tænker på. Jeg vil meget gerne til Chelsea en dag, selvfølgelig. Men jeg tænker på mit nuværende job, siger Frank Lampard ifølge Sky Sports.

Derbymanageren vender i første omgang tilbage til Stamford Bridge onsdag aften, når Chelsea tager imod championship-klubben i Carabao Cup’en.

I The Championship ligger Derby i øjeblikket på sjettepladsen med 25 point - fire point mindre end Sheffield United på førstepladsen.

Kampen mellem Chelsea og Derby spilles onsdag klokken 20.45

Frank Lampard har scoret 211 mål for Chelsea som spiller.