Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Newcastle nærmer sig rekordindkøb

Ifølge Sky Sports er Newcastle blevet enige med Atlanta Uniteds Miguel Almiron, som bliver Newcastles dyreste indkøb nogensinde.

Newcastle er langt fra sikret overlevelse i denne sæson af Premier League, hvor holdet fra Nordengland er at finde lige over nedrykningsstregen. Nu ser det dog ud til, at de har sikret sig en markant forstærkning til kampen for overlevelse. 

Ifølge Sky Sports er klubben nemlig blevet enige med den 24-årige paraguayaner Miguel Almiron, som kommer til klubben fra MLS-mandskabet Atlanta United. Ifølge mediet rejser Almiron til England på torsdag for at gennemgå et lægetjek. 

Sky Sports skriver ligeledes, at det ikke har været et let handel. Atlanta har angiveligt ønsket 30 mio. pund for offensivspilleren, men de to parter har nu fundet hinanden på en pris, der hedder 20 mio. pund. Dermed bliver Almiron klubbens dyreste indkøb nogensinde, da han slår købet af Michael Owen for 16,5 mio. pund tilbage i 2005. 

Miguel Almiron har scoret 21 mål i 67 kampe for Atlanta United, hvoraf han lavede 13 mål og 11 assists alene i sidste sæson.