Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho storroser Alli: Han har spillet fantastisk efter min ankomst

Tottenham-træneren er svært tilfreds med Dele Alli, der igen lørdag leverede varen, da han stod for to ud af tre scoringer i 3-2-sejren over Bournemouth.

Lørdag sikrede Jose Mourinho og Tottenham sin tredje sejr i træk. Dermed fortsætter sejrsstimen for den portugisiske træner indtil videre. 

Mourinho kan blandt andet takke Dele Alli for det, da den engelske midtbanespiller endnu en gang leverede en pragtpræstation, der blandt andet bød på to mål. 

Læs også:Eriksen så med bænken: Tottenham sejrede i Alli-show

Og takke Alli kan man roligt sige, Mourinho gjorde efter kampen. Her satte han et par ord på, hvorfor den 23-årige englænders formkurve kun er gået den rigtige vej, siden portugiseren overtog roret i klubben. 

- Han får lov til at spille en position, hvor han føler sig glad og komfortabel. Derudover giver vi ham plads til hans kreativitet, som altid er stor hos ham, siger han ifølge TEAMtalk. 

Læs også:Holdkammerat om Eriksen: Han kom ind og gjorde en forskel

- Jeg synes, at han har spillet tre fantastiske kamp efter min ankomst, siger han. 

Med sejren og de tre point befinder Tottenham sig nu på femtepladsen i Premier League.

Læs også:Tottenham overvandt chokstart og går videre i Champions League

Læs også:Alli om Pochettino-fyring: Man føler sig skyldig

Læs også:Mourinho lovpriser Alli: En af de bedste