Officielt: Tidligere Brøndby-profil til Norwich
Illustration
Premier League

Officielt: Tidligere Brøndby-profil til Norwich

Svenske Johan Elmander skifter tilbage til Premier League, hvor han tidligere har spillet for Bolton.

Den tidligere Brøndby-profil Johan Elmander tager et nyt skridt i karrieren. Angriberen, der også kan gøre sig på kanten, har i et par sæsonen tørnet ud for tyrkiske Galatasaray, men nu skifter han tilbage til England, hvor han spillede for Bolton før tiden i Galatasaray.

Denne gang er det Chris Hughtons Norwich, der har slået kløerne i den svenske landsholdsspiller. 32-årige Johan Elmander skifter således på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.

- Jeg er enormt glad, og jeg ser frem til at træne med drengene og spille kampe. Jeg ved, at Norwich City har fantastiske fans, der er en fantastisk atmosfære på stadion, og jeg kender allerede nogle af de andre spillere. Jeg er glad for, at handlen er på plads, og jeg ser frem til den kommende sæson, siger Johan Elmander til klubbens hjemmeside.

Johan Elmander scorede 16 gange i 152 kampe for Galatasaray. Han har dog ikke haft den bedste erfaring med Premier League. Bolton købte Johan Elmander for 75 millioner kroner i Toulouse, men han nettede kun 18 gange i 82 kampe. Norwich-manager Chris Hughton er dog sikker på, at han har fået en god tilføjelse til truppen.

- Jeg er virkelig glad for at kunne bringe en spiller med Johans kvaliteter til klubben. Ikke kun på grund af hans Premier League-erfaring, men han har også masser af erfaring for landsholdet, siger Chris Hughton.