- Ramsey har været PL's bedste
Illustration
Premier League

- Ramsey har været PL's bedste

Patrick Vieira kalder Aaron Ramsey for den bedste spiller i Premier League i denne sæson.

Aaron Ramsey som Arsenal-topscorer? Det havde de fleste nok ikke regnet med, men halvvejs i sæsonen deler midtbanespilleren den titel med franske Olivier Grioud med 13 mål hver i samtlige turneringer. Waliseren er også grunden til, at Arsenal fører Premier League, det mener Patrick Vieira, der selv tørnede ud for London-klubben som spiller.

Vieira mener, at Ramsey har overskygget alle andre i Englands bedste række.

- Aaron har været enestående. Han har været den bedste og mest stabile spiller i Premier League. I starten af sæsonen var han fantastisk på grund af antallet af mål, han scorede som midtbanespiller, men også antallet af mål, som han skabte, siger Vieira ifølge Goal.com og fortsætter:

- Arsene Wenger er virkelig god til at udvikle og stole på unge spillere.

- Det, der tidligere stoppede Ramseys fremskridt, var skader i de sidste par år, men nu har han undsluppet dem. Ros til Arsenal og Arsene som troede på ham.

Helt fri af skader er Ramsey dog ikke. Arsenal-spilleren har siddet ude siden jul med en forstrækning.