Video : Tipsbladet
Premier League

Rooney var uenig i van Gaal-fyring: En stor fornøjelse at arbejde med ham

Engelske Wayne Rooney nød at arbejde under hollandske Louis van Gaal - han var således ærgerlig, da hollænderen fik sparket i Manchester United.

Der var nok ikke mange Manchester United-fans, der var kede af det, da klubben sagde farvel til hollandske Louis van Gaal i sommeren 2016. Van Gaal havde ikke formået at løfte United, der endte som nummer fire og fem i Louis van Gaals to sæsoner i spidsen for klubben.

Men angriber Wayen Rooney fortæller, at han ikke var specielt tilfreds med at se hollænderen blive sat fra bestillingen.

- Jeg var knust, da Louis blev fyret. Det var for mig en stor fornøjelse at arbejde med ham.

Læs også:Esbjerg-keeper om tomme tribuner: Det føles ikke som fodbold

- Vi brude have holdt fast i ham til en tredje sæson. Vi ville have været så meget stærkere.

- Jeg følte, at tingene blev bedre, og vi spillere begyndte at forstå hans vision. I de to år lærte jeg mere, end jeg gjorde under nogen anden manager, siger Wayne Rooney ifølge Sunday Mirror.

Rooney blev købt af Sir Alex Ferguson og arbejdede under ham i flere år, så det er store ord rettet mod Louis van Gaal.

Læs også:Optakt: Werder Bremen vs. Leverkusen

I stedet ansatte klubben José Mourinho, der i sin første sæson som manager formåede at vinde Europa League, EFL Cup og Community Shield. I Premier League blev man dog kun nummer seks.

Wayne Rooney spiller i dag for Derby County.

Læs også:Udskældt Bundesliga-spiller nægter: Jeg kyssede ham ikke

Læs også:Vendsyssel henter højre back i Superliga-klub

Læs også:Dansk rådgiver i tysk storklub: Selv Manchester City har forstået det