Video : Tipsbladet
Premier League

Rooney vraget til landsholdet

Der er ikke langt fra succes til fiasko for Wayne Rooney

Onsdag aften kunne Wayne Rooney løfte Europa League- pokalen som anfører, men allerede i dag stivner smilet.

Den engelske landstræner Gareth Southgate har nemlig ikke udtaget den normale anfører til de to landskampe mod Skotland i VM-kvalifikationen og venskabskampen mod Frankrig. Det skriver skysports.com.

Rooney er Englands mest scorende spiller med 53 mål og overtog dermed Bobby Charltons rekord på 49 kasser for Three Lions.

Han har siden debuten i 2003 spillet 119 landskampe, men må altså vente med at spille flere foreløbigt. Han var heller ikke udtaget til den seneste trup, men det var på grund af en knæskade.

Truppen ser sådan ud:

Keepere: Butland, Forster, Hart, Heaton

Forsvar: Bertrand, Cahill, Clyne, Cresswell, Gibson, Jones, Smalling, Stones, Trippier, Walker

Midtbane: Alli, Dier, Lallana, Lingard, Livermore, Oxlade-Chamberlain, Sterling

Angreb: Defoe, Kane, Rashford, Vardy.