Video : Tipsbladet
La Liga

Bale: Vi kan blive endnu bedre

Real Madrid-stjernen er overbevist om, at Real Madrid-holdet kan vinde endnu flere titler i de kommende år.

Real Madrid sikrede sig lørdag det største europæiske trofæ - Champions League - for andet år i træk. Det er første gang i turneringens historie, at en klub har forsvaret sin titel.

Det er heller ikke det sidste trofæ, som den spanske kongeklub kan løfte. I de kommende år bliver holdet nemlig kun bedre. Det mener Real Madrid-spilleren Gareth Bale.

- Vi kan blive endnu bedre. Vi er stadig rimelig unge som hold, og vi har en glimrende trup, siger han ifølge Goal.com.

- Vi har ikke bare en god start-11'er. Vi har en god trup. Så hvis der kommer skader undervejs, så er der andre, som kan gøre arbejdet færdigt.