Video : Tipsbladet
La Liga

Fodbolden har ændret sig: Barcelonas akademi forstærker fokus på fysik

Det kommer fremover til at handle mere om fysikken i spillet på La Masia i Barcelona.

På FC Barcelonas legendariske ungdomsafdeling La Masia har man i årenes løb produceret det ene tekniske vidunder efter det andet med Lionel Messi som det absolut flotteste produkt af deres arbejde.

Men nu bliver fokus lavet om på det catalanske akademi. Det fortæller klubbens præsident Josep Maria Bartomeu til deres egen tv-kanal Barca TV, hvor han understreger, at fodbolden har ændret sig.

Læs også:Leder: Barcelona er gået fra rollemodel til skrækeksempel og kan miste Messi

- Johan Cruyffs stil er stadig fin, men der er andre aspekter, som vi er nødt til at forstærke og forbedre. I dag har vi brug for talent, en klar idé om fodbold, som vi har, og andre aspekter som eksempelvis fysik, siger han og fortsætter:

- Det er også noget, som vi ikke har gjort så meget ved, men nu skal det være, lyder det fra Bartomeu, som understreger, at Barcelonas fodboldmodel er baseret på netop La Masia.

Læs også:Ekspert: Barcelonas træner står til fyring ved nederlag

Endvidere peger han på, at det også bliver på klubbens akademi, at man kommer til at foretage sig den største investering.

Barcelona har på det seneste fyret både cheftræner Setien og sportsdirektør Abidal, mens Ronald Koeman nu er blevet hentet ind som ny cheftræner. Det forventes desuden også, at der bliver ryddet godt og grundigt op i førsteholdstruppen, som den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite er en del af.

Læs også:Barcelona-boss: Vil holde på Fati resten af hans liv

Læs også:Efter Braithwaite-køb: Barcelona forråder deres egen plan

Læs også:Ballon d'Or-vinder tvivler på Braithwaite: Er han det holdet har brug for?