Officielt: Real Madrid giver Santiago Solari kontrakt til 2021
Foto: Getty Images
La Liga

Officielt: Real Madrid giver Santiago Solari kontrakt til 2021

Santiago Solari er nu permanent cheftræner i Real Madrid. Han har fået en kontrakt gældende til sommeren 2021.

Santiago Solari skulle blot bruge fire kampe på at overbevise Florentino Perez om, at han skal stå i spidsen for Real Madrid mere end bare resten af sæsonen. 

Kongeklubben har givet argentineren en kontrakt frem til sommeren 2021.

Solari blev ansat som midlertidig cheftræner efter fyringen af Julen Lopetegui i slutningen den 29. oktober, og har i den grad fået vendt skuden for Los Blancos. Real Madrid har vundet alle fire kampe under den nye, permanente cheftræner. Det gælder to sejre i La Liga over Valladolid og Celta Vigo samt overbevisende sejre i både Copa del Rey og Champions League. 

Argentineren er tidligere professionel fodboldspiller og spillede blandt andre 131 kampe for Real Madrid i perioden 2000-2005. Han er tidligere ungdoms- og reserveholdstræner i klubben også.