Video : Tipsbladet
La Liga

Ronaldo afslører skade men garanterer deltagelse i El Clasico

Der er problemer med Cristiano Ronaldos læg efter opgøret mod Gremio ved VM for klubhold. Spilleren selv slår dog fast, at han vil spille med i El Clasico lillejuleaften.

Vinderne af Ballon d'Or 2017, Cristiano Ronaldo, har også netop vundet VM for klubhold for andet år i træk med Real Madrid, som har suget titler til sig i stor stil med blandt andet også to Champions League-trofæer på stribe.

Når den spanske hovedstadsklub vender tilbage til La Liga, så venter en kamp mod Barcelona, som vil blive meget definerende for hele sæsonen. Efter finalesejren i VM for klubhold mod Gremio gjorde Ronaldo i et interview med den spanske tv-station TVE 1 det klart, at trods en mindre skade, så regner han stærkt med at kunne være med i opgøret mod Barca.

- Jeg kunne mærke nogle problemer med min ene læg, men jeg er sikker på, at det nok skal blive okay, lød det fra Ronaldo, som forklarede at der opstod nogle smerter i anden halvleg.

I forbindelse med sejren over Gremio på 1-0 kunne Ronaldo ligeledes nå at trutte lidt i sin egen trumpet efter endnu et trofæ til ham og klubben i et opgør, hvor han selv stod for kampens enlige scoring.

- Hvad skal jeg sige? Tallene taler for sig selv. Jeg lader arbejdet på banen tale, og jeg er virkelig glad for, at jeg kunne hjælpe holdet frem til at vinde trofæet. Holdet er fænomonalt, og det er endnu en titel, siger Ronaldo.

Med sejren over brasilianske Gremio er Real Madrid nu både forsvarende verdensmestre, Champions League-mestre og spanske mestre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.