Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Chelsea desperate efter at hente Real Madrid-stjerne

Vi er cirka halvvejs i transfervinduet, og her får du endnu engang en omgang brandvarme rygter

Isco fra Real Madrid til Chelsea
Note:
Der skal nyt blod til Chelsea. Øverst på ønskelisten står angiveligt Real Madrids Isco, som Chelsea efter sigende er decideret desperate efter at hente. De står klar med et bud på cirka 410 millioner kroner, som de håber kan lokke den ellers modvillige spanske gigant til at sælge.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Ashley Young fra Manchester United til Inter
Note:
Interessen fra Inter ser ud til at være gengældt. Ashley Young lader også til at være meget opsat på at skifte til Inter enten nu eller til sommer, hvor hans kontrakt udløber i Manchester United. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Leicester vil have United-spiller til klubben

Ross Barkley fra Chelsea til West Ham
Note:
At Ross Barkley ikke får alverdens spilletid i Chelsea er blevet opdaget i de øvrige Premier League-klubber. Også I West Ham, som nu vil forsøge at hente den 26-årige engelske midtbanespiller på en lejekontrakt. Her kan midtbanespilleren genforenes med David Moyes, som i sin tid gav en dengang kun 16-årig Barkley debut for Everton, hvorfra han tog til Chelsea.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Cengiz Ünder fra Roma til AC Milan og Suso fra AC Milan til Roma
Note:
En større byttehandel kan være på vej i den bedste italienske række. I hvert fald forhandler AS Roma og AC Milan angiveligt om at sende en højre wing i hver deres retning. Den 22-årige tyrkiske landsholdsspiler Cengiz Ünder skal til Milano-klubben, mens den 26-årige spanier Suso rykker til den italienske hovedstad.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Gianluca Di Marzo

Læs også:Flere aviser: Ajax-stjerne tager til Real Madrid

Krzysztof Piątek fra AC Milan til Sevilla
Note:
Den polske angriber har været meldt på vej til Tottenham, som leder efter en erstatning for den langtidsskadede Harry Kane. Nu får de dog konkurrence fra La Liga-klubben Sevilla, som håber at kunne lokke Piątek til Spanien i stedet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Læs også:Roma og Inter tæt på byttehandel: Har spillere til lægetjek

Læs også:Dortmund-dansker kan være på vej til ligakonkurrenter

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United-spiller vil til Inter