Video : Tipsbladet
Serie A

AC Milan har Begovic til lægetjek

Asmir Begovic er landet i Milano, hvor han blot mangler at bestå det obligatoriske lægetjek for at kunne kalde sig AC Milan-spiller.

AC Milan har tilladt Pepe Reina at skifte til Aston Villa, som snart forventes at præsentere den tidligere Liverpool-målmand, hvorfor milaneserne er sendt på jagt efter en reserve for Gianluigi Donnaruma.

Og denne reserve bliver formentlig Bournemouth-keeper Asmir Begovic.

Begovic er nemlig landet i Italien for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, som mangler, før AC Milan kan præsentere målmanden. Serie A-klubben lejer Begovic i resten af sæsonen.

Læs også:Se videoen: Simon Kjær ankommer til lægetjek i AC Milan

Begovic har det sidste halve år været udlejet til Qarabag fra Bournemouth, hvor han mistede pladsen mellem stængerne i sidste sæson til Artur Boruc. I denne sæson er både Aaron Ramsdale og Mark Travers desuden kommet foran i køen.

Den 32-årige bosnier har tidligere i karrieren optrådt for klubber som Stoke og Chelsea.

I AC Milan bliver Begovic formentlig holdkammerat med danske Simon Kjær, der lørdag var til lægetjek i den italienske klub.

Læs også:Skov Olsen: Man skal forsvare mere i Italien


Læs også:Vilde Zlatan: Se ham banke scoring ind for AC Milan i sejr over Cagliari

Læs også:Målscorer Zlatan: Vil først juble som en gud på San Siro

Læs også:Inter taber terræn i topstriden efter uafgjort mod Atalanta