Video : Tipsbladet
Serie A

Bekræftet: Juventus sælger midtbanespiller til rival

Torino har udnyttet en købsoption og hentet Tomás Rincón i Juventus.

I sommerens transfervindue hentede Torino den venezuelanske landsholdsspiller, Tomás Rincón, i Juventus på en lejeaftale. I samme ombæring sørgede Torino for at få inkluderet en købsoption i aftalen med lokalrivalerne.

Efter at have spillet 22 ud af 23 Serie A-kampe for Torino i denne sæson, er lejeaftalen nu blevet gjort permanent. Juventus bekræfter således på sin hjemmeside, at Torino har gjort brug af købsoptionen.

Torino betaler 45 millioner kroner for den centrale midtbanespiller, som har etableret sig som fast mand hos det italienske mandskab, som ligger nummer 10 i Serie A. 

30-årige Rincon, som Juventus betalte 60 millioner kroner for i januar 2017, nåede kun at spille 19 kampe – hvoraf de fleste var som indskifter - for de italienske mestre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.