Video : Tipsbladet
Serie A

Conte: Eriksens middelmådige præstationer er naturligt

Ifølge Antonio Conte så har Christian Eriksens præstationer i Inter indtil videre været, som man kunne have forventet.

Det er endnu ikke blevet til en plads i startopstillingen i Inter for Christian Eriksen.

Danskeren har spillet fire kampe for Milano-klubben siden skiftet i januar-transfervinduet, men alle gange er han blevet skiftet ind fra bænken.

Inter-manager Antonio Conte har ikke travlt med at få Eriksen inkorporeret i startopstillingen, da han ikke har set en oplagt mulighed for det endnu.

- Det er naturligt, at hans præstationer ikke har været fantastiske, men vi vil se ham i startopstillingen, når jeg føler muligheden opstår, siger Conte på et pressemøde ifølge Football Italia.

Læs også:Eriksen og Inter taber første semifinaleopgør i pokalen

Inter er i øjeblikket ramt af to skader på midtbanen.

I den seneste kamp mod Napoli i semifinalen i Coppa Italia måtte Stefano Sensi gå fra banen med en skade efter lidt over 60 minutters spilletid, mens Eriksen blev skiftet ind som erstatning for italieneren.

Læs også:Inter-træner: Eriksen skal genfinde intensiteten

Derudover er Roberto Gagliardini også skadet, og netop skadessituationen i Milano-klubben har ifølge Conte tvunget danskeren på banen, før end han havde ønsket.

- Han arbejder med os og forstår mere og mere de situationer, vi gerne vil se fra ham. Jeg ville aldrig have skiftet ham ind så hurtigt, hvis ikke det var for vores nødssituation med skader. 

Eriksen kan komme i aktion igen søndag, når Inter gæster Lazio i Serie A.

Læs også:Mourinho: Vi solgte Eriksen på en intelligent måde

Læs også:Inter-profil skadet – misser topbrag i Serie A

Læs også:Nu skal årets danske fodboldspiller kåres: Her er de nominerede