Video : Tipsbladet
Serie A

Endnu en Eriksen-holdkammerat ramt af coronavirus

Der er nu seks spillere i Inter-truppen, der er smittet med coronavirus.

Christian Eriksens italienske klub Inter kæmper i øjeblikket med coronasmitte, og nu viser det sig, at endnu en spiller er blevet ramt. Det drejer sig nu om den engelske wingback Ashley Young.

Det oplyser Milano-klubben på deres officielle hjemmeside.

Læs også:Ingen frygt for aflyst Milano-derby: Eriksen og Kjær kan roligt mødes

- FC Internazionale Milano melder ud, at Ashley Young er blevet testet positiv for Covid-19 i forbindelse med de prøver, som er blevet taget i går på Appiano Gentile. Den engelske spiller er allerede nu i karantæne i sit hjem.

Dermed er han den seneste på listen af spillere i Inter, som er blevet ramt af coronavirus, da også Alessandro Bastoni, Milan Skriniar, Radja Nainggolan, Roberto Gagliardini samt Ionut Radu er smittet.

Læs også:Kommentar: Ikke kun dårlige resultater kostede Ståle Solbakken jobbet

Young kan nu være sikker på, at han ikke bliver en del af Milano-derbyet mod Milan på lørdag.

Ashley Young skiftede til Inter fra Manchester United i januar, hvilket også gør sig gældende for Eriksens skifte fra Tottenham til den norditalienske storklub. 

Læs også:Før Milano-derby: Zlatan Ibrahimovic er tilbage efter negative tests

Læs også:Leder: EM-året er Hjulmands største udfordring nogensinde

Læs også:Eriksen om bænkplads: Jeg står et sted, jeg ikke har prøvet før