Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksen-skifte er et spørgsmål om tid: Har accepteret fire-årig kontrakt

Christian Eriksen er muligvis udtaget til Tottenhams næste kamp, men det kan meget vel blive hans sidste for dem i denne omgang.

Den danske landsholdsprofil Christian Eriksen har efterhånden fået opbygget noget af en transfersaga, men det ser nu ud til, at den er ved at være nået til vejs ende. Et skifte væk fra Tottenham ser nu ud til at være lige på trapperne.

Det melder engelske Sky Sports.

I en pæn rum tid har danskeren været sat i forbindelse med italienske Inter, og ifølge mediet lader det nu til, at det nu kun er et spørgsmål om tid, inden Christian Eriksen er klar til at tørne ud for Inter.

Læs også:Mourinho om potentielt Eriksen-skifte: Svaret er ikke godt for jer

Dog bliver han nok nødt til at vente til på torsdag, da han er udtaget til Tottenhams kamp mod Norwich onsdag aften. Ikke desto mindre lader det til, at Eriksen allerede nu har accepteret en kontrakt på fire år.

Dermed ser det ud til, at Christian Eriksen er klar til at skifte i januar - og altså ikke vente til sommer, hvor hans kontrakt med London-klubben udløber, hvorefter han kan skifte gratis til en ny klub. 

I stedet skal Inter nu prøve at blive enige med Tottenham om en pris på danskeren, som har været nævnt mellem 100 og 150 millioner kroner. Eriksens agent Martin Schoots skulle desuden også være i London i disse dage for at færdiggøre aftalen.

Læs også:Inter-direktør: Har budt på Eriksen, men mange klubber er interesseret

Inter har i denne sæson lagt i toppen af Serie A, men i de seneste kampe har Milano-klubben tabt point et par gange, hvilket betyder, at de nu er på andenpladsen med fire point op til Juventus på førstepladsen. Derfor vil forstærkning ganske givet være noget, som Inter meget gerne ser komme på plads snart.

Klubben har allerede forstærket sig med Ashley Young fra Manchester United, mens Victor Moses ser ud til at være lige på trapperne, ligesom Olivier Giroud også har været nævnt som en mulighed for dem.

Læs også:Inter forhøjer bud: Eriksen-agent mødes med Spurs-formand tirsdag

Læs også:Conte om Eriksen-spekulation: Jeg er tilfreds med mine spillere

Læs også:Inter-chef: Fuldstændigt legitimt at mødes med Eriksens agent