Video : Tipsbladet
Serie A

Italienske medier revser Christian Eriksen

Det er ikke topkarakterer i de italienske fodboldaviser, Christian Eriksen skal kigge efter søndag.

Der er langt fra den Christian Eriksen, der spillede sine bedste sæsoner i Tottenham, til den Eriksen man ser i Inter, hvis man skal tro de italienske fodboldjournalister.

Ekstra Bladet har gennemgået en række italienske sportsaviser for at se, hvordan de vurderer danskerens indsats, og det er ikke god læsning.

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tre italienske klubber vil have Eriksen

Christian Eriksen fik kampen mod Parma fra start, men bagud 1-0 valgte Antonio Conte at tage den kreative midtbanespiller ud allerede efter 59 minutter.

Og hans præstation får blandt andet Gazzetta dello Sport til blandt andet at skrive følgende:

Læs også:Ny trist Inter-oplevelse for Eriksen: Flået ud af træneren

- Måske er det sandt, at han er genert, at han ikke er klar over, hvad han laver her, at han ikke føler sig værdsat og ikke gør nogen forskel eller bidrager med noget nyt.

Hos Sky Italia bemærker journalisten Paolo Condó, at Eriksens præstation 'var kedelig og ikke overbevisende'.

Pointtabet betyder, at Inter taber terræn til lokalrivalerne fra AC Milan, der har 13. point. Den pointhøst kan de udbygge, når de søndag møder Udinese klokken 12.30.

Læs også:Serie A-boss: Fodbold er tæt på en økonomisk katastrofe

Læs også:Medie: Manchester United-reserve misser skifte til David Beckhams klub

Læs også:Eriksen åben for at slutte karrieren i OB: Hvis de vil have mig