Video : Tipsbladet
Serie A

Ivrig Lazio-træner vil have Serie A i gang

Simone Inzaghi kan ikke se nogen grund til, at Serie A-sæsonen ikke skal spilles færdig.

Der er endnu ikke lagt en plan for, hvornår Serie A-fodbolden kan genoptages, men sportsminster Vincenzo Spadafora fortalte søndag, at 13. og 20. juni er mulige genstartsdatoer.

Klubberne venter nu på den endelige afgørelse, og i Lazio er man ivrige efter at komme i gang igen.

- Vi vil med glæde starte igen. Det er vores ønske, at vi afslutter sæsonen for alle dem, der arbejder med fodbolden og for fansene. Forudsætningerne er der. Alle os trænere har alle følt, at vi vil starte sikkert igen.

Læs også:Tidligere Juventus-angriber indstiller karrieren

- Uanset hvad tabellen siger, var vi i gang med noget ekstraordinært inden pandemien, fortæller cheftræner Simone Inzaghi til Rai 2.

Inzaghi vil heller ikke lade sig slå ud, selvom en spiller i klubben skulle blive testet positiv for coronavirus, mens sæsonen er i gang.

Læs også:Lazio-læge brokker sig over protokoller: Holdkarantæne er latterligt

- På vores anlæg er vi i sikkerhed. Der holdes afstand, og vi tjekkes hver dag. Fra i morgen vender vi tilbage til gruppetræningen. Der er et ønske om at starte igen.

- En positiv test på holdet? Jeg ved det ikke, det er ikke sket endnu. Vi venter på protokollen for at finde ud af, hvad vi skal gøre. Som Tyskland har gjort, håber vi på at starte igen. Når der findes et tilfælde, bliver personen isoleret, og så vil kampen blive spillet mindst en uge senere.

Lazio er et enkelt point efter Juventus i toppen af Serie A.

Læs også:Medie: Store klubber jagter FC Nordsjælland-profil

Læs også:Italiensk genstart udskydes: Ingen fodbold før 15. juni

Læs også:Stor italiensk avis sætter tidligere FCK-profil på flopholdet: Et mystisk objekt