Video : Tipsbladet
Serie A

Klart og tydeligt: Eriksens træner brød karantæne

Antonio Conte kunne ikke skjule, at han var i kontakt med trænerbænken under Inters kamp mod Fiorentina.

Christian Eriksen var fredag på bænken hele vejen igennem Inters sejr på 2-0 over Fiorentina. Normalt ville cheftræner Antonio Conte sidde lige i nærheden, men i de to seneste kampe har han været i karantæne fra at være ved sidelinjen.

Derfor så han kampen placeret længere væk fra banen på Firenze-klubbens stadion, hvor han blev filmet i undervejs i kampen, hvor man kunne se ham stå sammen med sin bror Gianluca.

Læs også:Eriksen-ejere i problemer: Betaler ikke til tiden

Her kunne Antonio Conte dog ikke lade være med at vise, at han var i fuld kontakt med trænerbænken, da han i en situation greb fat i broren for at tale ind i den mikrofon, som man havde ned til folkene ved banen.

Derfor vil han have svært ved at nægte, at han havde kontakt til holdet, hvis der skulle blive indledt en sag, som kan forlænge den karantæne, som han ellers lige havde fået overstået.

Læs også:Top 20: Her er verdens rigeste klubber

Forbuddet mod at være på bænken fik Conte som følge af, at han havde været grænseoverskridende overfor dommer Michael Fabbri i 0-0-kampen mod Udinese.

I Danmark har man også set lignende sager, hvor den tidligere Vejle-træner Adolfo Sormani endte med at få fem dages yderligere karantæne, fordi han brød de regler, som man havde pålagt ham.

Inters sejr over Fiorentina sendte dem desuden på førstepladsen i Serie A.

Læs også:Eriksen tilbage på bænken: Inter topper Serie A

Læs også:Racisme-sag rammer Zlatan: Afhørt fredag

Læs også:Astronomiske tal: Eriksens klub afviser millardbud